“Jeg skal bare lige have styr på arbejdet.”
“Jeg skal bare lige tabe mig.”
“Jeg skal bare lige have styr på økonomien.”
“Jeg skal bare lige have det her overstået – så kan jeg nyde livet.”
Vi kender alle den følelse: “Jeg skal bare lige…”
Det lyder så uskyldigt. En hurtig opgave. Et enkelt punkt på listen.
Men før du ser dig om, har du brugt måneder eller år på at jage den næste ting, mens ro og tilfredshed altid ligger lige lidt længere fremme.
Det store problem er, at “bare lige” aldrig slutter.
Når du har krydset ét punkt af, popper det næste op. Det er som at være fanget i et hamsterhjul af betinget tilfredshed: din ro, glæde eller frihed er altid afhængig af noget udenfor dig selv.
For mange bliver det en livsstil. Du mærker ikke engang længere, at du altid har travlt. Du bilder dig ind, at det er midlertidigt. At du snart “når i mål”, men målstregen rykker sig hele tiden.
Hvis du kan genkende dig selv i det her, er det ikke for at skælde dig ud. Det er for at holde et spejl op.
Det første skridt er at blive bevidst om mønsteret. At høre dig selv sige: “Jeg skal bare lige…”, og stoppe op.
Der er intet galt i at have mål. Det farlige er at gøre din ro og glæde betinget af at nå dem. Når du altid lever i fremtiden, går du glip af nuet, og det er jo nu, livet sker.
Mål er godt. Men husk også at fejre, når du når i mål, selv med de små delmål.
Næste gang du hører dig selv sige: “Jeg skal bare lige…”, så mind dig selv om alt det, du allerede har opnået. Og fejre det!
Det gør en kæmpe forskel.



