Om mig
Mit navn er Amalie Brix, og min rejse på Instagram startede helt tilbage i 2014, da jeg åbnede min egen salon. Dengang fandt jeg ret hurtigt ud af, at annoncer i avisen altså ikke længere kunne gøre det alene 😅
Gav mig en helt særlig gnist
Jeg kunne mærke, at det visuelle, det kreative og det at fortælle min virksomheds historie online gav mig en helt særlig gnist.
Efter 9 år som klinikejer – og senere som afdelingsleder – gik det op for mig, at det faktisk var markedsføringsdelen, jeg elskede allermest. Det var dér jeg følte mig i flow.
Og jeg ved også, af egen erfaring, hvor presset man kan være som selvstændig. Der er simpelthen så meget at holde styr på, og markedsføring ender tit med at komme bagerst i køen… selvom det er dét, der skaber kunderne.
Derfor valgte jeg, efter mange overvejelser (og en del mavefornemmelse), at skifte retning og gå all in på markedsføring.
Jeg har uddannet mig som SoMe Manager, dykket ned i digital marketing – og senest kastet mig ud i alt det nye indenfor AI 🤖.
Men inderst inde er det autentisk markedsføring, der virkelig får mig til at lyse op. Markedsføring der afspejler hvem DU er. Markedsføring der føles ægte. Markedsføring der skaber den der tryghed og genkendelse mellem dig og dine kunder – helt uden pres og påtvunget strategi.
Og det er præcis det, jeg arbejder med i dag.
Jeg hjælper selvstændige med at markedsføre sig selv på sociale medier på en måde, der både er strategisk… men stadig føles rigtig.
På min Instagram deler jeg gratis tips, reels og forklaringer, så du nemt kan komme i gang med autentisk markedsføring.
Du får også guidance i Canva, CapCut – og alt det andet, der gør det sjovere (og meget lettere!) at vise dit brand frem online.
